Hørningske Stiftelse

Den Hørningske Stiftelse er en selvejende institution, oprettet 1691 af Oberst Hans Friis.

Den Hørningske Stiftelses hovedbygning fra 1880Stiftelsen har gennem tiden formået at følge udviklingen, idet man har bygget om efter tidens krav. Den nuværende hovedbygning er fra 1880, men er bygget om adskillige gange, sidst 2001/2002. Der står derfor nu 4 totalt renoverede 2 værelses- lejligheder, handicapvenlige og med store badeværelser og meget funktionelle køkkener. I 1989 byggedes 3 ældreboliger, som er forbundet med Stiftelsen ved en glasgang. Man kan altså færdes i hele huset ”inden døre”.

Lejlighederne er mellem 53 og 69 m2. Ældreboligerne har udgang til egen lille terrasse og have. Der er gårdhave og have omkring Stiftelsen til fri afbenyttelse og ønsker man lidt urtehave, er det også muligt. Der er en dejlig samlingsstue, som benyttes til fællesarrangementer og også kan lånes til private fester. Der er vaskemaskine til fælles brug, besøg af frisør og fodplejer. Hver  tirsdag er der fællesspisning i samlingsstuen, øvrige dage klarer den enkelte selv at lave maden eller man kan bestille fra kommunens madudbringning. Der holdes forskellige arrangementer med sang, musik, foredrag mm., ligesom årets højtider og mærkedage fejres. Der er daglig busforbindelse næsten hver time til Assentoft/Randers og Hornslet.Dejlig gårdhave - at sidde i om sommeren og se ud på fra glasgangen hele året

Tidligere var dette sted forbeholdt ældre beboere, men da Stiftelsen ligger på landet og mange ældre ønsker at bo i byen med dagligvarebutikker mm., har vi ind imellem stået med tomme boliger! Aldersgrænsen er derfor fjernet og i dag er der en stor aldersspredning til stor glæde for alle. Det er en stor tryghed at bo sammen med andre og beboerne er gode til at hjælpe hinanden – yngre som ældre bidrager med det, de kan!

Huslejen i Stiftelsen er fra 3715,- kr. til 4305,- kr. excl. forbrug. Der betales et indskud svarende 3 gange huslejen og 3 mdr. forudbetalt husleje. Huslejen i Ældreboligerne er 4575.- kr. excl. Forbrug. Indskud 12.500.- kr. Der kan søges boligtilskud.

Link til kort
 
Hjemmeside: www.hoerningstift.dk

Kontakt:
Præstedalsvej 8A
Hørning
8960 Randers SØ
forstander@hoerningstift.dk
Tlf. 42225994
v/ forstander Allan Ellesøe Borresen